Et must see på nordøen er The Tongariro National Park. Parken er på 188.000 ha og er på Unescos liste over verdens natur og kulturarv. Vi ankom fra Lake Taupo til lejrpladsen, der meget passende hedder Base Camp og ligger i ca. 700 m højde. Området giver mulighed for mange traveture, heriblandt en heldags vandre og klatretur som kaldes Tongariro Alphine Crossing, en tur på 19,4 km op over et af tre bjerge i området, Mount Tongariro med en højde på 1967 m. Annie valgte at spare sit knæ til sydøen, så jeg besluttede mig for at tage turen alene. Ud over at spare knæet, er jeg sikker på at Annie også samtidig fik sparet sine nerver for lidt overarbejde!
Iført det rigtige klartreudstyr, oppakning og proviant var der afgang fra base camp med en bus kl. 8.00. Bussen kørte til drop off point i 1150 m højde, hvorefter vores driver muntert bekendtgjorde at der ville være et tilsvarende møde punkt om 19,4 km. "Good bye and enjoy your trip!" De første 4,5 km til Soda Springs steg ruten jævnt, og jeg startede nok i et for højt tempo og glemte at luften jo allerede var tyndere på den første tur op til ca. 1400 m højde. Så pulsen var allerede rigelig høj da jeg begyndte på de næste 2,5 km som var en hård stigning op til ca. 1600 m højde til et område som kaldes South Crater. Jeg følte at jeg gik lodret op ad, og pulsen fik afgjort en tand til. Man har kun klipper at støtte sig til og der er absolut ikke noget sikkerhedsnet.
Godt blå i hovedet ankom jeg til South Crater ca. 250 højdemeter fra toppen af Mount Tongariro. Her blæste det ca. 45 km/t og sigtbarheden var meget dårlig, så jeg måtte koncentrere mig om at finde den næste rutemarkering som blot var 20 m fremme.
Efter lidt mad og drikke påbegyndte jeg den sidste opstigning til Red Crater i 1886 m højde. Turen var på 2 km og jeg må blankt indrømme, at jeg blev udfordret til det yderste af min ydeevne på denne klatretur der ofte foregik på alle fire. Lungespidserne var i skarp konkurrence med min tungespids og at række længst ud af munden, og havde opstigningen været en km længere havde jeg nok måtte opgive at fuldføre. De første 4,5 km tog en time, de næste 2,5 km tog også en time og det gjore de sidste 2 km til toppen sørme også!
Men op kom jeg og fik så belønningen i form af en fantastisk udsigt over crater søer og bjerge, da det i melletiden var blevet mere klart. Samtidig havde jeg fået læ fra bjerget, så jeg ikke mærkede blæsten.
Efter et fotostop begyndte jeg nedstigningen med 4 km frem til en bjerghytte. Denne del var ren mental hygiejne, hvor man blev helt høj og hvor tankerne rigtigt kunne flyve på langfart.
Efter et spise stop fortsatte nedstigningen gennem et meget smukt område der pludseligt blev til regnskov i 900 m højde. 6 km senere havde jeg fuldført de 19,4 km på godt 6 timer. Turen var fastsat til 8 timer.
Hjemme i base camp stod Annie klar med cola, kaffe og kolde øl. En helt fantastisk oplevelse, som samtidig var en stor fysisk udfordring.
Med mange NZ hilsener
Hans
Ingen kommentarer:
Send en kommentar