fredag den 31. juli 2009

Velkommen til vores blog ;)


Hvis I har lyst til at følge lidt med i vores rejseoplevelser på turen Down Under, så er denne blog stedet. Vi har ønsket os denne rejse i mere end 25 år, men aldrig rigtigt haft muligheden for at tage så lang en ferie. - MEN nu gør vi det altså!!!

Vi vil skynde os at sige UNDSKYLD til familie og venner, som havde set frem til en større fest i november, hvor vi har sølvbryllup. Vi fejre det ikke i Silkeborg, men i Singapore og det bliver uden taler, sange, brudevals og sølvglans i håret - vi har nemlig tænkt os at bruge festpengene på os selv og på denne rejse ;o)).
Til gengæld vil vi prøve at holde denne blog i gang med beskrivelser og historier fra vores små og store opdagelser i Singapore, New Zealand og Australien.

Vi håber at I vil bruge lidt tid på at læse bloggen ;o)

Hans og Annie