tirsdag den 12. januar 2010

Slut på ferien i Palm Cove - et tropisk paradis



Efter en lang tur i Outbacken, er det skønt at se hav og noget grønt igen!

Her i Palm Cove nord for Cairns i troperne nyder vi de sidste dage af ferien, og prøver at fordøje alle de forskellige oplevelser vi har fået på turen. Samtidig har vi haft mulighed for at opleve the Great Barriers Reef og en meget interessant tropisk regnskov.

Svært at forholde sig til, at vi om 2 døgn lander i sne og frost i Hamburg :-(

Turen har mere end opfyldt vores ønsker.

Vi har haft en tur der har levet op til vores største forventninger, og vi har set det vi havde planlagt. Naturoplevelserne har været storslåede og meget varierede. Samtidig har vi haft masser af sol, men også et par dage med troperegn når det er værst. Vi har oplevet temperaturer fra 0 c til 41 c. Og ikke mindst, vi har mødt så mange spændende, venlige og forskellige mennesker af mange nationaliteter.

Det er første gang i vores voksenliv, at vi har haft mere end 4 ugers ferie i træk, så at holde ferie i 8 uger har været helt fantastisk. - Desværre går der jo nok et par år før det igen bliver aktuelt.

Nødtvunget pakker vi kufferten for sidste gang og vender snuden mod vintervejret i Danmark.

Mange tak for de mange dejlige hilsener hjemmefra, og tak fordi I har fulgt med på vores blog.

Mange hilsner fra Down Under og tak for denne gang!

Annie og Hans

Australiens oprindelige befolkning

Australiens oprindelige befolkning kaldes Aboriginals. De kendes tydeligt fra andre befolkningsgrupper på deres næsten sorte hudfarve, som kan sammenlignes med stammefolkene i Afrika. Mange af dem lever også ret primitivt og deres kultur og tro bygger på at det er ting i naturen, som er herre over deres skæbne. De har deres hellige steder, hvor de udfører deres ritualer, som fx ved Uluru.

85% af alle australiens aboriginals bor i staten North Territories. - En del af dem bor i byen Alice Springs. De fleste af dem er de aboriginals, som er udstødt af deres egne og derfor er søgt mod byen. Her bor de i parkerne rundt om i byen og de er desværre skyld i at byen Alice Springs har en meget høj kriminalitetsprocent i forhold til antal indbyggere (24.000).

Historien om aboriginals efter at den hvide mands kom til Australien, er en lang sørgelig historie.
Oprindeligt var Australien beboet af ca. 1 million aborigionals, fordelt på 157 forskellige stammer og spredt over hele Australien. Da der var plads nok, levede de fredeligt med hinanden og efter egne og naturens love. - Da de hvide kom til landet, som de sagde var ubeboet, bosatte de sig på steder, hvor aborigionals tidligere jagede, havde vandhuller, havde hellige steder osv. Da aborigionals levede efter naturen og boede hvor der var gode betingelser, gav det selvfølgelig mange konflikter, når de hvide farmere indhegnede områder og satte kvæg og får ud. - Aborigionals forstod simpelthen ikke hvad der skete og prøvede at leve videre, som de altid havde gjort. Farmerne betragtede aborigionals som skadedyr og tyve.

Helt op til 1968 kunne aborigionals ikke blive statsborgere i deres eget land, men havde status på linie med kvæg og får. Nogle farmere havde endda "licence to kill" aborigionals.
En lille sjov historie, som vi har fået fortalt, handler om en aboriginal kunstmaler, som kom i lære hos en engelsk kendt maler. Efter nogen tid var han blevet bedre en sin læremester, og da den engelske dronning i 1954 kom på besøg i Australien så hun nogle af hans billeder. Hun blev så begejstret at hun inviterede ham til at udstille i England, og så havde de balladen!
En aborigional kunne ikke få et pas, da han jo ikke var statsborger i landet. - Det blev dog klaret med en undtagelse lige for denne kunstmaler og så var alting jo godt - troede man.
Det var sådan, at kun statsborgere kunne købe alkohol, så det kunne aborigionals ikke, men det kunne jo kunstmaleren nu :-)
Aboriginal love siger, at alt hvad du har skal du dele med andre, så regn selv ud hvad der nu skete ......

En af de ting som viser, at respekten for aborigionals stadivæk mangler en del er, at det mod aborigionals ønske endnu er muligt at bestige Uluru. - Det har været et varmt emne flere gange i Australien, men hver gang sejre hensynet til turisme over et naturfolks følelser.

Der er ikke billeder af aborigionals på dette blogindlæg, da de ikke vil fotograferes.

Det vilde liv i Australien

Helt uskadelig men kan hurtigt sætte lidt liv i et rejseselskab!


Bare roligt kære læser. Emnet i overskriften vil blive afgrænset til det vilde dyreliv!
På New Zealand så vi mest fugle og fuglevildt i det fri, mens vi i Australien har set ganske mange forskellige dyrearter i den vilde natur.
Vi har set kænguruer og wallabies (en slags mini kænguru) samt Emu'er. I outbacken så vi en slange, flere salamander arter, ørne, papegøjer og en flok vilde heste.
Det mest overraskende for os var dog, at der i den centrale outback findes ca. 1 mio. vilde kameler! Vi havde fornøjelsen af at se en kæmpe flok tæt på med mere end 200 kameler.
Man kalder dem kameler, men det er egentligt dromedarer, da de kun har en pukkel. Kamelen er slet ikke en oprindelig dyreart her, men er indført.
Historien er, at da man sidst i 1800- tallet skulle have lave en tog- og telegraf linie tværs gennem outbacken fra Darwin til Adelaide "importerede" man et stort antal afganske arbejdere og deres kameler. Kamelerne blev anvendt som et ideelt trækdyr over de store afstande i den ekstreme hede
Da konstruktionsarbejdet var afsluttet, insisterede englænderne på, at de afganske arbejdere skulle slå alle kamelerne ihjel. Afganerne havde et meget nært forhold til deres dyr og nægtede dette. I stedet valgte de at slippe alle 20.000 kameler fri! - Disse 20.000 kamler er nu blevet til ca. 1 mio. kameler der lever vildt i Outbacken til stor irritation for farmerne.
Med mange vilde hilsener
Annie og Hans

Uluru og Outbacken i det centrale Australien

Solnedgang over Uluru



Pas på kænguruer der springer over biler!


Den australske outback er på en gang imponerende og frygtindgydende. Afstandene er bare ufatteligt store. Lidt populært kan man vel sige, at alt der er mere end 150-200 km fra kystlinien hele vejen rundt om australien er outback. Outback er semi-ørken (bush) eller ørken.

Outbacken bruges næsten udelukkende til kvæg og fårehold på enormt store farme. Den største cattlestation (kvægfarm) vi hørte om var på 26.000 km2! - Det er noget mere end halvdelen af Danmarks areal.

Fra Adelaide i syd .til Darwin i nord er der ca. 3000 km gennem helt øde landskab. Udgangspunstet for vores tur i outbacken var Alice Springs i Northern Territories midt mellem disse to byer. Alice har kun 24.000 indbyggere men er alligevel statens næst største by. Alice er et dødkedeligt udsted, hvor alt er dobbelt så dyrt som andre steder, men det er rent logistikmæssigt det bedste sted at starte en tur til outbacken og Uluru.

Fra Alice kørte vi ca. 500 km ind til nationalparken der rummer såvel Uluru som Kata Tjuta bjergene. Et højdepunkt for os var absolut at overvære en solnedgang over Uluru, hvor man med ryggen til solen står og ser hvordan lyset hele tiden ændre farven på Uluru. Oplevelsen blev ikke mindre speciel af at vores guide serverede champagne, kiks og ost mens vi overværede solnedgangen. Det er første gang at vi har været til cocktailparty "out in the midle of nowwhere!".

Den efterfølgende morgen blev vi vækket kl. 4.00 for at opleve solopgangen, og trave "the basewalk" rundt om Uluru.

The basewalk er en meget interessant travetur på 10 km. langs foden af Uluru hele vejen rundt om bjerget. Underligt at være så tæt på et sted som man har hørt om lige fra skoletiden. Uluru er ikke blot et meget spændende og varieret bjerg, men er også et centralt element i den lokale befolknings tro og ofte politisk sprængstof.

De to første dage var det meget varmt i outbacken, og kodeordet hedder vand. Når vi gik i solen
skulle vi drikke min. 1 l. vand i timen, og man bliver hurtigt vant til at drikke varmt vand.

Turen gik videre til Kings Canyon som fuldt ud er på højde med nogle af de canyons vi tidligere har set i Utah i USA. Som følge af et meget voldsomt regnskyl kunne vi desværre ikke trave på "the Rim", kanten af Kings Canyon men måtte blive ned i bunden af dalen.

På de tre dage kørte vi ca. 1300 km og så mange forskellige sider af Outbacken, dens natur og dyreliv. Outbacken og Uluru er for os et Must see, mens Alice er et nødvendigt onde.

Med stor outback hilsen

Annie og Hans





søndag den 10. januar 2010

Outback - in style


En af de ting vi virkelig har glædet os til her i Australien, er turen ud i Outbacken (bush og ørken) og Uluru, som måske bedre kendes som Ayers Rock. Hjemmefra havde vi booket en tur "in style" på 3 dage og stilen så vi straks, da vi blev hentet på hotellet af et underligt køretøj af en 4-hjulstrækker, som lignede noget fra et militært overskudslager. - Vi blev dog temmelig glade for bilen, til trods for den manglende affjedring og de ikke særlig bløde sæder. Det er nemlig det helt rigtige køretøj at have, når man står midt i en ørken og regnen pludselig vælter ned, så vejene oversvømmes. - På vej ud mod Uluru så vi masser af advarselsskilte med teksten "floodway" - på vejen hjem blev det demonstreret, hvad det betød.
Der kom 38mm på få timer og det er mere, end der er kommet fra juli sidste år til nu, og det er første gang i 14 måneder, at der har været vand i floder, bække og andre vandløb, så det kunne løbe. Det var det sidste sted vi havde "regnet" med regn på vores tur, men vi er da en oplevelse rigere, selvom det betød at turen så ikke blev helt som planlagt.


"In style" betyder også at man sover i telte med rigtige senge (den korte tid, man får lov at sove), - MEN der betyder ikke at man undgår mudderbad på vej til toiletter og til køkken når det regner. Sidste aften i telt faldt der en syndflod af regn. Teltene holdt heldigvis næsten regnen ude.

"In style" betyder også, at der fulgte en kok/serviceperson med på turen, som under primitive forhold lavede god mad til os. Det var et hit!

"In style" betyder også, at chaufføren/guiden ofte er en australsk cowboytype. Vores var dog ikke så cowboyagtig, men vi skal hilse og sige, at det var der andre der var i de busser og 4-hjulstrækkere, som vi fulgtes med rundt.
En af disse Cowboys stod pludselig midt på en rasteplads, holdende et meget rødt sammenrullet håndklæde op i luften og proklamerede at han havde fanget en slange. Alle samledes om ham (i en hvis afstand) mens han stolt lukkede slangen ud igen. - Ret cool.


Pigen, hvis håndklæde det var, så ikke speciel begejstret ud - cowboyen havde blot taget det første han så - for det var jo i en vigtig sags tjeneste ;-)
(Temperaturen fejlede ikke noget selvom det regnede - 32-35 graders varme)

lørdag den 9. januar 2010

Next stop Sydpolen eller Barossa Valley?

Sydpolen, denne vej

Udsigt til Barossa Valley

Når man står helt ude på molen i Glenelg ved Adelaide og kigger mod syd føler man, at man er ved verdens ende. Hvis man sejler sydpå bliver man ikke stoppet af noget før man når til Sydpolen.
Glenelg har rent historisk haft meget stor betydning for South Australia. Det var her det sydlige australien blev opdaget og udforsket fra. Først ca. 40 år efter de første etableringer i den nye verden omkring 1788-90 i Sydney området, ankom englænderne til området ved Glenelg.
Endnu mere vigtigt var det dog at der fra 1842 og fremefter kom ganske mange tyske indvandrere! Tyske lutheranere der blev forfulgt i moderlandet og flygtede til det nye land.
De var bønder, og heldigvis havde de også vinstokke med i rygsækken. De bevægede sig ind i landet og søgte efter god landbrugsjord. Blot 50-60 km nordøst for landingspladsen fandt de en dal på 14 km x 30 km der i dag er verdenskendt for sin vinproduktion af især Shiraz rødvine.
Vi tog på en heldagstur (med bus) til Barossa hvor vi både lærte meget om dalen, og heldigvis også fik smagt på herlighederne. Trods det lille areal producerer Barossa mere end
25% af hele australiens produktion! Den konstante solmængde giver optimale vækstbetingelser, og jordbunden i denne dalsænkning er også helt i top.
Vi besøgte 3 mindre lokale vinbønder samt en af verdens største producenter. Hos en af de lokale, Langmeil, fik vi en times rundvisning i vinmarkerne og så bl.a. verdens ældste vinstokke der er 166 år gamle, og altså er sat kort efter at de første tyskere ankom. De giver nu kun ca. en flaske pr. vinstok og en flaske koster kun AUD 100. Så den skulle vi naturligvis også smage!
3 af australiens største vinfabrikker ligger i området: Jacobs Creek, Penfolds og Wolff Blass. Vi besøgte Wolff Blass. En stor kontrast til hyggen og entusiasmen på de mindre steder.
De to første dage i Adelaide var meget varme med temp. op til 40 c, mens de næste dage var dejlige med temp. helt nede på 25-28 c :-), og her fik vi set og oplevet alt det vi gerne ville.
Herefter gik turen så videre ind til centret af australien i Outbacken med Alice Springs som udgangspunkt. En flyvetur på knap 2 timer (1300 km).
Med sol og sommer hilsen
Annie og Hans