Delfiner leger tæt ved vores båd om eftermiddagen den 24. december 2009
Når man er på New Zealand kan man få dækket de fleste behov, uden at skulle rejse udenfor landets grænser, som vi Skandinaver jo ofte skal. Man kan tage på solskins- og badeferie, på ski ferie, surfe, vandre, klartre i bjerge, jage, fiske, opleve alle slags natur og "You name it". Samtidig er landet selvforsynende med det meste, så alt i alt et meget komplet land. Befokningen er kun på godt 4 mio. selvom om landet arealmæssigt er enormt stort sammenlignet med vort eget lille land. Med et areal på ca. 270.000 km2 er det knap 7 gange større end Danmark. På nordøen bor de fleste, ca. 3 mio.(heraf 1 mio. i Auckland). Selvom sydøen er den største bor der kun ca. 1 mio. mennesker, heraf alene 600.000 i Christchurch. Så plads er der nok af!
Hvilke områder af NZ man foretrækker afhænger helt af sine interesser. Nordøen har budt på mange dejlige oplevelser, men for os har mødet med sydøen været noget ganske særligt.
Naturmæssigt er der så mange forskellige perler, at en beskrivelse af vore oplevelser nemt kunne fylde en hel bog. Omkring en fjerdedel af sydøen er nationalparker, og store områder er på Unesco's liste over verdens natur- og kulturarv.
Her blot et lille udpluk af spændende områder på sydøen:
I nord faldt vi pladask for Marlborough Sounds og Abel Tasman nationalparken. Her kan man vandre og vandre og vandre i smuk og meget varieret natur. Begge steder var vi på lange heldags vandreture.
På vestkysten bliver man overvældet af det særlige fænomen med tropisk regnskov helt fra strandkanten og langt op ad bjergskråningerne. Det første møde med Southern Alps er udsigten til Mount Cook og Frantz Joseph gletcheren. Og kort efter kan man også opleve Fox gletcheren. Det helt særlige er at begge slutter i frodig tropisk regnskov. Længere mod syd siger man farvel til vestkysten og klartre via Haarst passet mod sydøst til Fiordland. Her på den anden side af af bjergkæden er der knapt så frodigt men med en rå og storslået natur i bjergrigt område. Her var vi det meste af tiden i mindst 300 m højde over havet og op til 1000 m.o.h.
I Fiordland faldt vi især for Lake Wanaka området og ikke mindst for Te Anau og Milford Sounds. På trods af navnet er Milford Sounds en fjord skabt i istiden. Vi nød en hel dag i området og på fjorden. Ubeskriveligt - skal opleves!. Rudyard Kipling beskrev Milford Sounds som Verdens 8. vidunder, og så er vi da heldigvis fri for at tilføje flere superlativer :-).
Selvom vi på de 28 dage har kørt 4200 km har vi haft tid til at opleve det vi ville i et magligt tempo. 6 steder har vi haft 2 overnatninger og 2 steder blev vi 3 dage.
Bye, bye New Zealand and see you soon!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar